Om mig

Lyder det som noget for dig? Læs mere om, hvad jeg kan tilbyde inden for netop dette.

Min vej til lydhealing

Jeg er sangerinde, mor til to fantastiske børn og gift med den dejligste mand.
Min stemme har altid været en naturlig del af mit liv. Jeg sang før jeg kunne tale, og musik og lyd har fulgt mig lige siden.
For mig er stemmen ikke bare noget vi bruger til at kommunikere – den er et redskab til at skabe forbindelse, ro og nærvær.
Gennem hele mit liv har jeg intuitivt brugt min stemme til at skabe tryghed og balance omkring mig.
Jeg har sunget for mine dyr når de var syge, for mine børn når de havde brug for trøst, og da jeg arbejdede som kirkesanger oplevede jeg ofte hvordan mennesker blev berørt og beroliget gennem lyden.
På mange måder var mit arbejde med lydhealing derfor allerede i gang længe før jeg selv var bevidst om det.
 
Da livet tog en ny retning
Mit livsformål blev for alvor tydeligt for mig, da jeg fik konstateret brystkræft.
I mit sygdomsforløb blev jeg meget opmærksom på, hvordan min stemme og lydens vibrationer påvirkede min krop og mit nervesystem. Når jeg arbejdede med lyd, oplevede jeg en dyb ro og lindring – både fysisk og psykisk.
I årene op til min sygdom havde jeg allerede mærket en stærk indre fornemmelse af, at der var noget større jeg skulle arbejde med.
Jeg søgte derfor vejledning hos blandt andet Krumme (håndlæser), Maibritt Allsand, Rikke Hertz og Mille Valsøe. De pegede alle på det samme: at min styrke ligger i arbejdet med healing – og især gennem stemmen.
Da jeg stod midt i mit kræftforløb, besluttede jeg at arbejde aktivt med lydhealing på mig selv. Sammen med den behandling jeg modtog i sundhedssystemet, blev lyd og vibration en vigtig støtte på min vej.
I dag er jeg erklæret rask, og jeg er dybt taknemmelig for den vej jeg har gået.
Mit arbejde handler ikke om at “fikse” mennesker.
Det handler om at skabe et trygt rum, hvor kroppen kan falde til ro, og hvor du kan finde hjem i dig selv igen.
 
Tak fordi du læste med.
Maria

Spiritualitet og lydens kraft

Spiritualitet har altid været en naturlig del af mit liv.
Jeg tror ikke på tilfældigheder. Jeg tror på, at vi alle er en del af en større sammenhæng, og at vi hver især har et formål.
For mig blev det formål til Cellecoach.
I mit arbejde tager jeg blandt andet afsæt i tanker fra epigenetikken – ideen om at vores celler påvirkes af omgivelser, vibrationer og signaler.
Gennem lyd, frekvenser og nærvær arbejder jeg intuitivt med at støtte kroppen i at finde tilbage til balance.
Min stemme er mit vigtigste redskab i dette arbejde. Gennem den formidler jeg toner og vibrationer, som møder kroppen dér hvor den er.

Baggrund

Fact box
  • Uddannet kropslig psykoterapeut
  • BA i filosofi og psykologi
  • Healingskurser i energetisk arbejde
  • Privat sangundervisning siden jeg var 17 år

Mine inspirationskilder tæller blandt andet Bruce Lipton, Gregg Braden og Audun Myskja.

Tak fordi du er kommet forbi mit lydhealingsunivers. Vil du vide mere omkring mine behandlinger, er du altid velkommen til at kontakte mig.